Casa Lobo

Stutteri Logo

Nyheder - Dansk Varmblod


HOME
 

 

Stutteriets historie

Avlshopperne

Følårgangene 2005 - 2019

Salgsheste

Solgte heste: 2001-2019

Nyheder

Rideferie i Andalusien?

 

 

 

2019:

11.8.2019: Logo's Faya, som nu er ejet af Margit Ørum klarede sig umeget flot på følskuet på Vilhelmsborg. Hun viste sine fantastiske gangarter (meget længe) på banen, idet hendes mor Fabienne ikke ville indfanges igen....så efter ekstra 5 minutter på banen fik hun et flot 9-tal for trav.

Senere på dagen viste hun sig igen fra sin bedste side - og blev dagens 2. bedste hoppeføl og udtaget til eliteskuet om 14 dage.

20.7.2019: Følchampionat på Katrinelund med Logo's Dominic. En herlig dag, hvor Dominic var i topform på banen. Resultatet var en særdeles god bedømmelse med ikke mindre end fire 9-taller, nemlig for type, rammer, trav og helhed.

Resultatet blev en 2. plads og en præmien på 4.000 kr. sponsoreret af Katrinelund. Vi siger tak for en god dag!

15.6.2019: Logo's Faya debuterede på dressurbanerne ved kvalifikationen til dressurchampionatet i denne weekend. Hun startede i 4-årsklassen ved stævnet i Ringsted Sportsrideklub.

Faya blev flot fremvist af Emma Ahlberg og hun viste endnu engang sine fantastiske gangarter. Resultatet blev samlet 8,96 med gangartskarakteren 9,5 for trav og 9 i både ridelighed og kapacitet.

 

24.5.2019: Logo's Fabienne kan også det der med foling. Føl + efterbyrd på 15 minutter, og et smukt hoppeføl efter Franklin på benene efter kun 1/2 time. Skønt, når det bare lykkes uden problemer - ikke mindst i et år, hvor vi har mistet både en hoppe og et føl.

 

14.5.2019: Logo's Facet konstateret drægtig igen ved Donkey Boy. Vi var simpelthen nødt til at bruge samme kombination en gang mere, for hingsteføllet fra i år - Logo's Dominic er et pragteksemplar.

 

20.3.2019: Logo's Facet klarede sin foling til UG og leverede et meget smukt, stort hingsteføl efter Donkey Boy.

 

16.3.2019: Logo's Donjana fik i dag et dødfødt hoppeføl efter Blue Hors Zackerey efter en meget vanskelig foling. Heldigvis kom Donjana på benene igen, selvom det så kritisk ud i nogle timer.  Hun får nu en lille pause, og så håber vi på, at det igen lykkes at få hende drægtig, når hun bliver helt frisk.

11.2.2019: En trist dag for Stutteri Logo. Min RDH-hoppe Logo's Duchette måtte opereres for tarmslyng på Ansager Dyrehospital. Det lykkedes ikke at redde hende, så hun måtte aflives under oerationen.

 

2018:

27.8.2018: Eliteskuet på Vilhelmsborg blev en fest for os. Logo's Gaya har udviklet sig fantastisk godt og fik med sine herlige gangarter en opdrættermedalje i SØLV!

Gaya vil efter et par måneder hjemme på græs komme tilbage til Emma, som skal uddanne hende videre med henblik på senere salg om et år eller 2.

Stor tak til Emma Ahlgren og Lars Ringkjær for træningen og fremvisning af Gaya i både Hjallerup og på Vilhelmsborg.

10.8.2018: Logo's Donjana - mor til Gaya - blev ELITEHOPPE i Dansk Varmblod. Hun har med sine 6 føl efter 3 forskellige hingste avlet særdeles godt, og de har alle arvet deres mors særdeles gode gangarter. Selv er hun ikke blevet redet siden sadelkåringen, hvor billedet herunder er taget.

8.8.2018: En herlig dag til hoppekåringen i Hjallerup, hvor Logo's Gaya gik en meget flot prøve med Emma Ahlberg som rytter. Med sadelkåringsresultatet 822 blev hun udtaget til eliteskuet på Vilhelmsborg.

31.7.2018: Følskue i Ikast med både Babett og Zelina. Flot fremvisning af begge, og Babett blev udtaget til finalen som ærespræmieføl med gangartskaraktererne 9-8,5-7.5. Hun har udviklet sig til et super feminint føl, og så har hun arvet sin mors dejligste temperament.

Zelina viste endnu en gang sine herlige gangarter, og hin fik gangartskaraktererne 8-8-8. Hun er et føl, som jeg venter mig meget af - hun kan blive en stjerne på kåringen om 3 år.

21.7.2018: Logo's Fabienne blev som den sidste af mine hopper konstateret drægtig, så hun venter føl efter Franklin. Udover dette føl venter Logo's Donjana føl efter Blue Hors Zack og Logo's Facet venter føl efter Hesselhøj Donkey Boy.

3.7.2018: Logo's Zelina efter Blue Hors Zack og Donjana gjorde en rigtig god figur på følchampionatet hos Blue Hors. Hun fik vist sine helt fremragende gangarter og var med i finaleringen. Der var købsinteresse i hende fra Holland, men hun kom med mig hjem.

22.6.2018: Logo's Fabel - Donjana's første afkom blev B-hest i dressur og er nu klar til at starte landsstævner - og han øver sig på nye opgaver.

Tillykke til hans dygtige rytter Kersti Tägtström med det flotte arbejde!

24.6.2018: Så lykkedes det! Schalina folede og fik et dejligt, langbenet og meget velmarkeret hoppeføl efter Floriscount.

Det blev lige det hoppeføl, som Rebecca ønskede sig, og som vi brugte nogle måneder på at få lavet sidste år......

 

Og hendes mor, Schalina, er sååååå glad for hende, for hun elsker at være avlshoppe.

31.3.2018: Igen i år fik Donjana føl efter Blue Hors Zack, og det blev et dejligt, mørkt hoppeføl. Hun kommer til at hedde Zelina og er helsøster til Zuzanna, som sidste år var reserve til eliteskuet.

27.2.2018: I år fik Facet et føl, som er klædt på til siberisk kulde. Hun er efter den tyske fløjhingst Borsalino (Boston-søn), og hun har de flotteste aftegn og er meget tillidsfuld. Et spændende føl!

 

 

2017:

6.8.2017:Følskue i region 5, hvor begge mine føl deltog og viste sig godt.

    

Bedst gik det for dejlige Zuzanna, som kvalificerede sig til finalen, hvor hun blev 3. bedst og dermed reserve til eliteskuet. Hun fik gangartskaraktererne 7,5 - 8 - 8, men Sienna blev honoreret med 8,5 - 8 - 7,5 i gangarter.

Logo´s Sienna til følskue

Logo´s Zusanna til følskue

Video af Sienna - tryk her

Video af Zusanna - tryk her

11.7.2017: Yes - begge mine hopper scannet drægtige på 70 dage. Donjana drægtig med Zack igen, og hendes datter Facet drægtig med Borsalino, fløjhingst fra Westfahlen.

26.3.2017: Endelig kom hun - Zack-føllet efter Logo's Donjana. En afstamning, som lover rigtig godt for fremtiden, og hun ser super godt ud.

Hun skal hedde Logo's Zuzanna, og vi har besluttet, at vi skal have en mere efter Zack næste år.......selvom han er meget dyr! På billedet herunder er hun blevet et par måneder.

 

27.2.2017: Så blev årets første føl født - dejligt, velmarkeret hoppeføl efter Blue Hors Sct. Schufro og Logo's Facet. Hun kommer til at hedde Logo's Sienna.

2016:

26.10.2016: Dagen i dag var en trist dag, hvor min beslutning om at slagte stutteriets ældste hoppe, Logo's Lousanna, skulle effektueres. Hun har været tiltagende halt, og var meget plaget af det under sin sidste drægtighed - så derfor beslutningen om, at hun i år fik sit sidste føl. Hun har været "bossen i stalden" gennem det meste af sit liv, og hun har været en dejlig hoppe med en stor personlighed. Jeg kommer til at savne hende.  

20.10.2016: Så blev det sidste af mine føl fra i år, Logo's Zaron, hentet af sin nye ejer, Svend Åge Jensen fra Grenå. Zaron kommer til at vokse op i selskab med andre føl hos Svend Åge, og vi håber, han udvikler sig til en rigtig dejlig ridehest, ligesom sine søskende. 

17.10.2016: Fabienne er nu i gang som ridehest efter fravænning af føl. Hun bliver opstaldet hos min datter, Rebecca, og skal de næste måneder uddannes af Rebeccas dygtige nabo, Susan Halvorsen. Planen er, at hun efter nogle måneders ridning vil blive annonceret til salg. Vi har store forventninger til denne smukke hoppe!

14.10.2016: Logo's Zafran blev kåret i RDH ved stationsafprøvningen i Tørring, og hun fik en meget flot beskrivelse. STORT tillykke til Malene Have, som er ejer af denne dejlige Zack-datter efter Logo's Lousanna.

14.10.16: Mit smukke sorte føl, Logo's Donnatella blev hentet af sine nye ejere.

17.9.2016: Stutteri Logo havde 2 føl med på følauktion Nord i år, og begge blev solgt. Logo's Donnatella, som er Fabienne's lækre sorte hoppeføl, blev solgt til Anne og Kim Drejer, og jeg er helt sikker på, at de bliver meget glade for denne lille frække charmetrold.

Det var en fornøjelse at møde Donnatella's nye ejere efter auktionen og se, hvor glade de allerede var for deres nye føl. Jeg tror på, at de får sig en lille stjerne :-)

Også Logo's Zaron, Lousanna's helt reelle hingsteføl med 3 gode gangarter blev solgt på auktionen. Vi valgte at sælge ham trods en (for) lav pris, fordi vi i år er nødsaget til at reducere vores hestehold.

Jeg er sikker på, at hans køber bliver glad for sit køb - Zarons søskende er dejlige rideheste, og han har selv et dejligt temperament. 

27.8.2016: Logo's Schanah - hoppeføl efter Logo's Facet blev i dag leveret til sin nye ejer, Birgitte Josephsen. Planen er, at Schanah skal være kommende dressurhest for Birgittes datter.

Schanah har været et dejligt føl at have i stalden, og jeg er sikker på, at hun med sit elskelige temperament, bliver forkælet af sine nye ejere. Vi glæder os til fortsat at følge hende. 

 

26.8.2016: Logo's Donnatella på følskue i Ikast. Hun fik en flot beskrivelse med 8,5 i trav, 8 i galop og type og 8 i helhed.

12.5.2016:Så folede Lousanna også - denne gang et rødt hingsteføl efter Blue Hors Zalabaster.

 

10.5.2016: En sort skønhed blev født på stutteriet i aften. Første føl efter min unge Furstelball-hoppe Fabienne. Meget  ædel, højtstillet og feminin er hun, og far er Blue Hors Don Olymbrio.

6.5.2016:Logo's Leroy e. L'Espoir, som er uddannet af Kersti Tagstrøm, er nu klar til at starte LA-dressurklasser, og er solgt som dressurhest til Sjælland. Jeg ser frem til at høre om gode nyheder fra dressurbanerne, når Jeanette og Leroy lærer hinanden at kende, og ønsker Jeanette tillykke med en dejlig vallak!

6.3.2016: Logo's Hazel er solgt, og indgår dermed ikke mere i stutteriets avlshoppebestand. I år bedækkes kun 2 hopper, nemlig Logo's Donjana, som primo april insemineres med Blue Hors Zack, og Logo's Facet, som igen insemineres med Blue Hors St. Schufro.

27.2.2016: Facet efter Furstenball fik i nat et dejligt, sort hoppeføl efter Blue Hors st. Schufro.

Føllet hedder Logo's Schanah, og billederne er fra de første oplevelser på græs - 2 dage gammel.

 

2015:

30.12.2015: Vi har etableret frostfri drikkevandsforsyning til hestene med tilskud fra EU og Miljø- og Fødevareministeriets Landdistrikts-program!

8.10.2015: Fabienne kåret i RDH med et prøveresultat på 762,5 i dressur.

Hun fik 8-taller i alle gangarter og i ridelighed fra træningslederen. Fabienne havde ikke været redet den sidste uge før prøven grundet ringorm i sadellejet - så med det handicap var vi meget tilfredse med prøveresultatet og venter nu spændt på hendes føl efter Blue Hors Don Olymbrio!

 

9.9.2015: Logo's Fabienne indsynet til stationsafprøvning på Vilhelmsborg.

29.9.2015:Logo's Gaya på DV's eliteskue - desværre med kraftig diarré, så hun fik ikke rigtig vist, hvilke super gangarter hun har.  Vi hjemkøbte hende på eliteauktionen, og tog hende med hjem.

29.7.2015: Status med ifolingerne i år er, at Facet er konstateret drægtig med Blue Hors st. Schufro, Lousanna er drægtig med Blue Hors Zalabaster og Fabienne med Blue hors Don Olymbrio.

Så nu er det bare spændende, om det også lykkes at få Donjana, som i år er bedækket med Blue Hors Zack, drægtig - men det vil snart vise sig....

26.7.2015: Følskue i Ikast blev en herlig dag - dejlige Logo´s Gaya brillerede med sine fantastiske gangarter, som dommerne honorerede med 9 i trav og 9,5 i galop. Så det blev til næstbedste hoppeføl og en billet til både eliteskue og eliteauktion, hvor hendes storebror tidligere er blevet solgt.

 

Logo´s Gaya

27.6.2015: Logo's Zacho og Logo's Zuzett til følchampionat på Blue Hors. Begge klarede sig fint, og Zuzett blev solgt til en tysk hingstestation - så hun skal leveres på Blue Hors ved fravænning.

Logo's Zacho

13.5.2015: Logo's Donjana fik et dejligt hoppeføl efter Grand Galaxy Win. På billedet herunder er hun en uge gammel.

Logo´s Gaya

16.4.2015: Logo's Zacho blev født hos Rebecca - og hans mor Logo´s Schalina er sååååå glad for endelig at have fået sig sit helt eget føl!

10.3.2015: Logo's Fabienne e. Furstenball sendt i ridning hos stald BM med henblik på hoppekåring til sommer eller stationsafprøvning.

5.3.2015: Logo's Zuzett født - første føl efter min dejlige Furstenball-hoppe Facet.

Godt én uge gammel med mor på fold.

21.2.2015: Logo's Duchette debuterede i LA1 ved distriktsstævne med fint resultat, nemlig 66,3%. Tillykke til Katja, som har lånt hende i det sidste lille års tid.

1.2.2015: Logo's Leroy sendt i ridning hos stald BM med henblik på senere salg, når han er redet lidt mere.

2014:

1.9.2014: »Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«.

Vores stutteri modtager tilskud til Pleje af græs- og naturarealer.

Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder.

Tilskuddet betyder, at vores græs- og naturarealer i en 5-årig periode bliver plejet med afgræsning eller med slæt, og dermed er sikret en god naturpleje af arealerne.

8.8.2014: Logo's Leroy sendt i tilridning hos stald BM efter en røntgenundersøgelse uden anmærkninger og tandeftersyn. Planen er at annoncere ham til salg, når han er tilredet, men først kommer han lidt hjem på græs igen.

6.8.2014: Logo's Zafran solgt som fremtidig avlshoppe efter røntgengodkendelse uden anmærkninger.

2.8.2014: En dejlig dag på Vilhelmsborg - Logo's Facet kåret i RDH eftyer en fin rideprøve med blandt andet en ridelighedskarakter på 8,5 fra dommerne.

4.8.2014: Hazel til bedækning ved Blue Hors Farrell - for sidste gang i år. Vi krydser fingre for, at hun nu er drægtig efter den infektion med streptococcer, som vi har måttet behandle hende for, og som desværre har forhindret et optimalt ifolingsforløb i år.

16.7.2014: Og så lykkedes det også at få Donjana drægtig - hun venter føl efter Galaxy Win T.

14.7.2014: Schalina 70-dages drægtig ved Zatchmo - herligt.

22.6.2014: MIni-debut for Katja og Duchette i en LC3 - resultat en 1. plads med knap 69%, selvom Duchette kiggede lidt på det hele.

6.5.2014: Vi har lige indgået udlånsaftale med ung rytter, Katja Mikkelsen, som skal låne Logo's Duchette og uddanne hende videre, mens Rebecca er forhindret i at ride hende det næste lille års tid......

5.5.2014: Logo's Schalina insemineret ved Blue Hors Zatchmo. Så forhåbentlig får vi næste år mange føl, når vi i år ingen har.....

29.4.2014: Logo's Donjana folede med et dødfødt hingsteføl efter Blue Hors Zack. Trods 3 dages nattevagt med tilsyn hver 2. time folede hun midt på dagen, hvor jeg var på arbejde og derfor ikke var til stede. Så et dejligt føl blev kvalt i hammen. Rigtig ærgerligt, men vi må jo prøve at se, om det kan lykkes næste år i stedet. 

28.4.2014: Yes - Facet konstateret drægtig ved B.H. Zack. Nu skal hun snart i tilridning, og det bliver Bjarne Mark, som skal stå for hendes forberedelse til sommerens hoppekåring.

Samme dag blev Logo's Hazel insemineret med Blue Hors Farrel, så vi må se, om der også er held med det i første omgang.

12.4.2014: Logo's Facet bedækket ved elitehingsten Blue Hors Zack.

2013:

6.11.2013: Logo's Fabel, som jeg i 2010 solgte på DV's eliteføl-auktion, har skiftet ejer. Heldigvis bliver han i Danmark, idet han er solgt til Christine Stahl i Ikast. Jeg ønsker tillykke og er spændt på at se jer til championater i fremtiden.

11.10.2013: Desværre - Schalina er ikke kommet i fol ved Blue Hors Zatchmo. Så Rebecca må forsøge igen til foråret.

13.9.2013: En uventet, men dejlig mail dukkede op i min mail-box med nyheder om Logo's Rustica, som jeg i 2008 solgte på DV's elitefølauktion. Hun er i dag ejet af Helena Stagsted i Nordjylland. Helena er meget glad for hende, og fortæller, at hun bruger Rustica til springhest. i 2008 lignede Rustica med sine pragtfulde gangarter en medalje-aspirant - så jeg opfordrede Helena til at stille Rustica til kåring næste sommer.   

28.9.2013: Så kom dagen, hvor Facello skulle leveres til sin nye ejer, Alberte og hendes mor. Hans mor, Donjana, fulgte ham under transporten, og meldingerne er, at han meget hurtigt er faldt godt til blandt sine nye staldkammerater.

23.8.2013: Logo's Facello blev handelsundersøgt og han blev også røntgenfotograferet - og han blev godkendt.

Alberte, som skal være hans rytter, når han om nogle år bliver klar til det, kan glæde sig til en pragtfuld hest. Jeg håber, at se dem på dressurbanen om nogle år.

4.5.2013: Logo's Facello, vores dejlige hingsteføl efter Furstenball, blev annonceret til salg for 2 dage siden - og her i weekenden blev han solgt til en ambitiøs ponyrytter, som ser frem til at han om nogle år er klar til at blive hendes nye ridehest.

31.7.2013: Logo's Schalina insemineret ved Blue Hors Zatchmo - spændende om det lykkes at få hende drægtig igen!

29.7.2013: Vi var på følskue i Ikast, og begge føl viste sig godt og fik gode bedømmelser. Det blev dog ikke til ærespræmier i år. Zafran fik beskrivelsen "Et passende ædelt, feminint føl. Lemmerne passende føre, smalle haser. Rummelig trav med god takt". Det blev til 8-taller i type, trav og helhed.

Facello fik beskrivelsen storrammet, maskulint føl, lidt kraftigt, højtstillet føl. Lemmerne passende føre, taktfast bevægelse med god bæring. Han fik mange 8-taller, nemlig i type, rammer, trav, galop og helhed. 

3.7.2013: En rigtig sørgelig dag. Logo's Schalina fik sit første føl - et smukt hoppeføl efter Blue Hors Don Romantic. Føllet måtte aflives kort efter fødslen grundet en alvorlig misdannelse på det ene forben. Så synd, at Rebecca's debut som avler endte på så trist en måde. Heldigvis har Scalina det OK, så måske hun kan få et nyt føl et andet år?

9.6.2013: Donjana scannet drægtig ved Blue Hors Zack. Jeg troede egentlig hun var hestegal, så hun var med i traileren, da jeg kørte til DM i dressur på Broholm.... Men drægtig er hun - skal dog scannes igen mandag, da vi ved, at hun havde 2 ægløsninger og derfor kan være tvillingedrægtig. Jeg håber, at der kun er den ene!

2.6.2013:Logo's Facet var til 2-års skue i Viborg. Det var en fornøjelse at "have hende med i byen", selvom vi kun havde trænet lidt herhjemme med mønstring. Hun viste sig fint, og fik en bedømmelse med 8 i helhed. Så det var en god dag!

3.5.2013: Heidi Bickham, som sammen med 2 andre købte Donjana's Furstenball-føl "Logo's Fabel" på eliteauktion i 2010 har sendt mig et link til YouTube. På videoen ses han efter 3 uger ridning af Peter Veller og det lover rigtig godt for fremtiden, synes jeg: Linket er her: https://www.youtube.com/watch?v=ML4l5vM7fak

8.5.2013: Så fik Lousanna føl - et udtryksfuldt, brunt hoppeføl efter Blue Hors Zack. Føllet har været ventet et godt stykke tid, men alt er som det skal være. Mor og barn trives og er kommet på dejligt grønt græs om dagen sammen med Hazel. Føllet hedder Logo's Zafran.  

27.4.2013: Så er valget truffet, og Donjana insemineret ved Blue Hors Zack. I forvejen venter jeg et føl efter ham i år. Føllet skulle fødes NU, men det ser ud til, at jeg må vente et stykke tid, når jeg ser på tykke Lousanna, som endnu ikke har meget yver......

29.3.2013: Logo's Donjana fik sit 3. føl efter dejlige Furstenball. Det blev et smukt, sort og ædelt hingsteføl - en helbror til Fabel, som i 2010 var eliteauktionsføl i Dansk Varmblod. Den lille frække fyr har fået navnet Logo's Facello. Nu venter hingstevalget til hans mor, Donjana. For i år har jeg besluttet at bedække hende hos Blue Hors og valget står mellem Blue Hors Zack eller hans søn Blue Hors Zatchmo.

2012:

4.11.2012: Logo's Duchette gik E-test i Ikast med Susan Lindgård Nielsen. Resultatet blev rimeligt, men desværre var Duchette trykket af den nye bane, så det kostede i ridelighed. Resultatet blev samlet 7,65 fordelt med karaktererne 7.5 i skridt, 8 i trav, 7,5 i galop og kapacitet og 6,5 i ridelighed. Egnethedstesten var Susans sidste fremvisning af Duchette. Fremover bliver det min datter, Rebecca, som skal ride den dejlige hoppe. Og så er det da også sandsynligt, at Duchette skal have flere føl - hendes dejlige Fursteball-hoppeføl fra i år trives fortsat........

1.10.2012: Logo's Duchette er nu kommet fra sit føl, og er flyttet til Årslevgården ved Århus. Hun er ved at blive klargjort til egnethedstesten i Ikast, som afholdes d. 4. november.

18.8.2012: Min datters hoppe, Logo's Schalina er bedækket ved Blue Hors Don Romantic og er konstateret drægtig. Så næste år venter stutteri Logo nu 3 føl.

29.7.2012: Logo's Fabienne var på følskue i region  6 med særdeles godt resultat - en flot beskrivelse, ærespræmie og 9-taller i type og travbevægelse. Galoppen var sværere at bedømme - for det var godt nok en energibombe, vi havde med på skuet i dag....... Hun var med i den afsluttende udvælgelse af føl til eliteskue, hvor hun blev skuets 4. bedste dressurhoppeføl.

28.7.2012: Logo's Schalina er i dag blevet insemineret med Blue Hors Don Romantic - vi håber, det lykkes, selvom det er meget sent på året at bedække.

18.6.2012: Logo's Ikaros er sammen med sin rytter Jens Lasse Dokkan udtaget til at repræsentere Norge ved Paralympics 2012 i Norge. Udtagelsen skete efter deltagelse i Nordic Championship Para Dressage 2012, hvor ekvipagen blev en flot nr. 2 individuelt og vandt guld i holdkonkurrencen.

Ikaros som 4-års, hjemme hos mig

Ikaros, som er A-hest i dressur, er stillet til rådighed for Jens Lasse af sin danske ejer, Annette Madsen fordi Jens Lasses egen hest er skadet i øjeblikket, så Ikaros er Jens Lasses mulighed for deltagelsen i London.

Held og lykke til jer fra mig - vi holder øje med jer her i Danmark!

13.6.2012: Logo's Lousanna konstateret drægtig. Så dejligt at begge avlshopper nu venter føl efter tophingste: Blue Hors Zack (Lousanna) og Furstenball (Donjana)! 

Logo's Duchette er igen startet op med let ridning - i år med føllet ved siden. Hun bliver ikke bedækket i år, da ridekarrieren for alvor venter, når føllet er vænnet fra.  

Rebecca og Logo's Schalina i daglig træning maj 2012.

22.5.2012: Lousanna bliver bedækket i år - denne gang ved Blue Hors Zack.

11.5.2012: Yes - så er Donjana konstateret drægtig ved Furstenball.

8.5.2012: Logo's Duchette på græs med hoppeføllet Logo's Fabienne efter Furstenball.

26.4.2012: Logo's Donjana - helsøster til Duchette - er netop blevet insemineret. Også hun er (igen) insemineret ved Furstenball. Så forhåbentlig bliver resultatet af det endnu et dejligt Furstenball-afkom næste år. Faktisk nr. 4 af slagsen her på stutteriet.....

12.4.2012: Logo's Duchette fik et stort, dejligt hoppeføl efter Furstenball efter at have gået ca. 14 dage over tiden. Føllet skal hedde Logo's Fabienne og ses herunder - 1 uge gammel. Planen er, at Duchette skal ride igen i løbet af sommeren, så hun forhåbentlig bliver klar til egnethedstest i efteråret. 

Både hoppe og føl går hos min datter, Rebecca, hvor også Rebecca's ridehest Logo's Schalina hilser den lille nye velkommen.

 

2011:

1.10.2011: Logo's Duchette er udvikler sig godt ridemæssigt, hvor hun p.t. rides og uddannes af Susan Nielsen, som tidligere har redet flere af mine heste. 

24.9.2011: Vores hingsteføl, Logo's Dixon efter elitehingsten De Noir er blevet solgt til berider Louise Christensen fra Skive. Han er leveret og går nu sammen med en anden hingsteføl. VI håber, at se ham på konkurrencebanerne med Louise om nogle år!

27.8.2011: Logo's Duchette fik sit R ved 1-dagsafprøvningen, og hun fik ved prøven gode gangartskarakterer - men hun skal afgjort øve sig lidt mere på at komme "i byen", for rideligheden viste sig fortsat ikke fra den side, som hun ellers har vist i både tilridning og daglig træning. Men godt, at R'er er "i hus", inden hun får sit spændende føl efter Furstenball næste år. Duchette er nu flyttet til Voel, hvor hun de næste måneder skal opstaldes og rides hos min datter Rebecca.

25.8.2011: Logo's Duchette blev eksteriørkåret i DH i Ikast med en flot beskrivelse. Desværre måtte vi trække hende fra sadelkåringen på dagen - hun var alt for påvirket af at være i byen for første gang. I stedet stiller vi til 1-dagsprøve på Vilhelmsborg om 2 dage. 

31.7.2011: Logo's Leroy fik en flot beskrivelse på følskuet i Ikast: udelukkende 8-taller bortset fra galop, som han kun viste i få galopspring. I galop blev det til et 7-tal.

31.7.2011: Logo's Facet, på kun 5 uger, var også på følskue. Hun fik 8 i både type, galop og helhed - og i skridt fik hun et flot, flot 9-tal.

23.7.2011: Logo's Dixon var til følchampionat på Katrinelund med flot resultat. Det blev til 8 i både type, galop og helhed.

11.7.2011: Logo's Duchette er kommet i træning hos Lotte Strårup med henblik på sadelkåringen i Ikast sidst i august.

22.6.2011: Logo's Donjana folede med det længe ventede føl efter Furstenball - og det blev en ædel, langbenet helsøster til dejlige Logo's Fabel. Hoppeføllet har fået navnet Logo's Facet. Og hendes mor - ja, hun er igen blevet bedækket ved Furstenball.....

Logo's Facet

14.5.2011: Logo's Lousanna folede på helt normal vis. Dejligt! Resultatet blev et brunt, udtryksfuldt hingsteføl efter L'Espoir. Han bliver nu makker for vores andet hingsteføl, Dixon, som stortrives efter sin lidt problematiske start på tilværelsen. Føllet har fået navnet Logo's Leroy.

Nu venter vi kun endnu et føl i år - nemlig føllet efter Logo's Donjana og Fürstenball. Det føl har vi glædet os til længe - det bliver nemlig en helsøster eller -bror til føllet Logo's Fabel, som vi solgte på eliteauktionen sidste år. 

22.4.2011: Logo's Hazel folede på en helligdag - og ud kom helt uventet tvillingeføl. Begge var levende ved fødslen: et meget lille, rødt hoppeføl, og et større mørkebrunt hingsteføl. Det var Hazel første foling - og vores første tvillingefødsel. Trods 2 drægtighedsscanninger havde vi ingen anelse om, at hun ventede tvillinger. Det lille hoppeføl overlevede ikke, og Hazel måtte have dyrlæge efter folingen, 2 gange endda. Heldigvis er hingsteføllet frisk og både han og Hazel klarer sig fint. Føllet har fået navnet Logo's Dixon, og hans far er De Noir.  

Logo's Dixon

25.2.2011: Logo's Duchette er nu tilredet af Marie hos Bjarne Mark, og hun har fået stor ros undervejs for både gangarter og temperament. Jeg var inde og se resultatet af de 4 ugers ridning - og hun går rigtig godt i alle 3 gangarter. Det bliver spændende at komme til sadelkåring i år......Men først skal hun nu hjem i løsdriften igen, og derefter skal hun ifoles, før hun skal i ridning igen.

1.2.2011: Logo's Duchette er kommet i tilridning med henblik på sommerens hoppekåring. Planen er, at denne unge hoppe skal indsættes i vores avl, så forberedelsen til sommerens sadelkåring starter for hendes vedkommende nu - inden den planlagte bedækning ved Furstenball. Duchette's helsøster, Donjana, havde sidste år et pragtfuld føl efter Furstenball, så det skal afprøves, om søsteren her kan levere samme kvalitet!  

2010:

31.12.2010: Logo's Schalina er solgt til vores datter Rebecca, som vi ønsker stort tillykke med købet. Schalina er startklar i alle LA-klasser og kan tilmed M-øvelser, så det bliver spændende at følge den nye ekvipage. Vi håber, at Rebecca med Scahlina har fået en super-lærehest og ønsker held og lykke. Og samtidig tak til de 3 dygtige ryttere, som har uddannet hoppen for mig gennem de sidste år.  

18.10.2010: Logo's Donjana er - heldigvis - atter konstateret drægtig ved Furstenball. Så vi krydser fingre for et nyt føl til næste sommer, som har samme kvaliteter som hendes føl, Fabel, fra i år.

16.10.2010: Logo's Hazel blev eksteriørkåret (DS) ved kåringen på Katrinelund på Mors.

11.9.2010: Logo's Fabel var på eliteauktion og blev solgt for 80.000 kr. + moms og salær. Planen er , at han skal være ridehest på topplan - så en karriere som avlshingst ser det ikke ud til, at dette pragtfulde hingsteføl får! Hans nye ejere ønskes al mulig held og lykke. Jeg håber, at vi ses i Verden om nogle år......

Heldigvis er hans mor, Logo's Donjana konstateret drægtig igen - men kun på 17. dagen endnu. Til gengæld er det sikkert, at Logo's Lousanna venter føl efter L'Espoir næste år.

Logo's Fabel

2.8.2010: Logo's Schalina holder sommerferie hos min datter, Rebecca.

30.7.2010: Logo's Donjana er igen forsøgt ifolet med Furstenball - vi krydser fingre for at det lykkes! Logo's Hazel heldigvis drægtig på 70. dage.

25.7.2010: Vores pragtfulde og super-velgående Furstenball-føl var på følskue. Resultatet var en ærespræmie og en udtagelse til eliteauktionen i september. Karaktererne indeholdt hele tre 9-taller, nemlig for trav, galop og helhed. Billeder kan ses på Ridehesten.com under arrangementet i Ikast.

Og navnet på den flotte fyr med det helt pragtfulde temperament??? Han hedder Logo's Fabel. Et par nyere billeder ses herunder:

      

30.5.2010: Logo's Schalina fik en flot 2. plads i LA2 ved distriktsstævnet på Årslevgårdens Rideklub (68 %) - og skifter rytter til juni, fordi Tina, som har redet hende i foråret til flotte resultater ved stævnerne har købt ny hest og ikke kan få tid til at ride to heste. Heldigvis vil Jeanette Sørensen, som tidligere har redet Schalina, overtage den fortsatte træning af hende fra juli.

29.5.2010: Logo's Schalina fik en 7. plads i LA1 ved distriktsstævnet på Årslevgårdens Rideklub (65 %)

7.5.2010: Logo's Lousanna er nu bedækket ved fløjhingsten L'Espoir.

21.5.2010: Logo's Hazel er nu bedækket ved elitehingsten De Noir.

8.5.2010: Så fik Logo's Donjana sit første føl - og sikken et! Et herligt hingsteføl efter tophingsten Furstenball. Både mor og barn har det godt.

 

24.4.2010: Logo's Schalina fik en 8. plads i LA1 ved distriktsstævnet i Skanderborg (65 %)

10.4.2010: Logo's Schalina fik en 2. plads ved klubstævne.

21.3.2010: Logo's Schalina fik en 5. plads i LA2 ved klubstævnet i Åstrup Sportsrideklub (64,5 %) og fik i LA1 65 % samme dag. Flot debut med ny rytter!

Marts: Logo's Delicia trives ved sin nye rytter, som netop har meldt tilbage, at hun er fantastisk glad for sin hest. Det bliver spændende at følge parret i dressurklasserne!

Februar: Logo's Schalina har skiftet rytter og fortsætter nu sin uddannelse hos Tina Christiansen.

 

2009:

November: Logo's Schalina startede distriktsstævne i Hammerum i en enkelt LA-klasse.

Oktober: Logo's Romeo måtte aflives grundet en uhelbredelig skade. En meget trist dag.....

September: Logo's Rustique: er blevet solgt på følauktion Nord, og blev samme dag leveret til sit nye hjem, da også hendes dejlige mor, Delicia skulle leveres til sine nye ejere i Ålestrup.

August:

Logos Donnaloui: er blevet solgt fra stutteriet allerede som 2-års. Hun skal være fremtidig ridehest og avlshoppe hos en dejlig familie, hvor jeg glæder mig til at kunne følge hendes fremtidige udvikling og avlskarriere.

    

Logos's Donjana - Ny RDH-hoppe på stutteri LOGO.

August: Logos Donjana gik en meget flot sadelkåring, hvor hun opnåede en placering som nr. 2 i et stort hold 3-årige hopper, hvoraf en lang række hopper blev kåret i RDH. Hun fik meget flotte gangartskarakterer: 7,5 i skridt 8,0 i trav og 8,0 i galop.

August: Logo's Rustique er tilmeldt følauktion NORD i september. 

August: Logo's Delicia er blevet solgt som dressurhest til en ung rytter. Så når hendes føl kan fravænnes, skal hun flytte til Ålestrup, hvor hun skal starte sin ridekarriere.  Delicia var uden røntgenanmærkninger ved dyrlægecheck.

Juli: Logo's Schalina er blevet udtaget til DV's salgsdag og kan ses som salgshest på DV's hjemmeside: http://www.varmblod.dk

Juli: Logos Donjana er konstateret drægtig ved Furstenball.

Marts: Logo's Delicia nedkom med sit første føl sidst i marts! Et lille mørkebrunt hoppeføl efter Blue Hors Rush Hour. Dejligt med lidt held igen på hestesiden efter et meget trist marts måned.

Det nye føl hedder Logo's Rustique.

Marts: Logo's Schannon måtte aflives som følge af en seneskade. Det var en meget trist beslutning at skulle tage. Schannon var for et år siden skadet med denne seneskade, men alt tydede på, at genoptræningen var lykkedes. Desværre viste det sig, at det ikke var tilfældet. 

Marts: Logo's Aliette, min pragtfulde avlshoppe, der har avlet fantastiske velgående føl efter B.H. Don Romantic måtte aflives - kun 4 uger før planlagt foling. Aflivningen skete i henhold til Dyreværnsloven. Aliette bliver meget savnet på mit stutteri i fremtiden - men heldigvis har jeg 2 af hendes dejlige døtre i stalden endnu!

Februar: Logo's Schannon er nu klar til den nye stævnesæson. Han udvikler sig rigtig godt i sin træning hos Lotte Strårup og har vist sig at have let ved alle de svære øvelser. Han annonceres til salg - se mere under salgsheste eller tryk her.

 

2008:

November: Så er både Logo's Rustica og hendes mor Logo's Alanja blevet leveret til deres nye ejere, hvor de forhåbentlig vil trives og bringe glæde i fremtiden.

September: Logo's Alanja er netop blevet solgt som avlshoppe til Sjælland. Hun skal leveres, når Rustica kan fravænnes ultimo oktober.

September: Logo's Rustica blev solgt på Dansk Varmblods Eliteauktion til en hammerslagspris på 50.000 kr. + moms.

August: Logo's Rustica skal deltage i Dansk Varmblod Eliteauktion i september.

Juli: Logo's Delicia blev kåret til RDH ved hoppekåring i Ikast, juli 2008 med et flot resultat fra rideprøven. Dressurdisciplin 776,5 point! Samme aften blev hun konstateret drægtig på 70 dage.

Lotte Strårup på Delicia 2008.

Juli: Logo's Rustica efter Logo's Alanja og Blue Hors Rush Hour fik en flot 4. plads ud af ca. 60 hoppeføl. Poul Graugard nævnte i sin karakteristik, at føllet var det hoppeføl i holdet, som var tættest på et 10-tal i gangarter! Vel hjemme igen blev Alanja konstateret drægtig ved Blue Hors Rosoff.

Alanja og Rustica ved følchampionatet hos Blue Hors 2008.

Juni: Logo's Ikaros blev igen i 2007 distriktsmester i Århus (denne gang for Young riders). Kort herefter blev han solgt til en talentfuld ung rytter på Fyn, Anne Sofie Aaen. Det bliver spændende at følge ham under ny rytter!

Maj: Logo's Delicia er kommet i ridning ved Lotte Strårup med henblik på sadelkåring til sommer. Hun blev inden da bedækket ved Blue Rush Hour, som hendes mor i år har føl efter.

Maj: Logo's Aliette drægtig ved Blue Hors Don Romantic.

Maj: Logo's Alanja har også fået et hoppeføl - stort og velmarkeret. Far er Blue Hors Rush Hour. Hun er i år bedækket ved Blue Hors Rosoff.

                

 

April: Logo's Aliette har fået et dejligt hoppeføl efter Blue Hors Don Romantic. Og hun er igen bedækket ved ham!

                 

       

 

 

 

 

 

 

Fabel 2010

 

Stutteri Logo v.) Jette Fries
jettefries@gmail.com
Mobil 5013 3397
Design: Jette Fries